Litt om morgedølen Aasmund Saamundsson Norgaard (1776-1864)

 Dette stykket står i «Gamalt frå Kviteseid», 2001 – Tittelen var då: Eidsvollsmann og kanalforkjempar.
Aasmund Norgaard var ikkje på Eidsvoll, men han var på det omframme stortinget hausten 1814.

Namnet hans blir skrive både med og utan d i Nor. I samtida blei det bruka mest Norgaard.


I døypefNOR Herman Olsen Gjellhus, Nesland i Vinje; Åsmund Nordgaard, Dalen, NOR Herman Olsen Gjeldhuus, Næsland Vinie; Osmund Nordgaard, Dalenonten i Brunkeberg kyrkje ligg eit gamalt dokument. Det skriv seg frå Aasmund Saamundsson Norgaard (1776-1864) som i si tid «forfærdiget denne Fund», som det står skrive i dokumentet. I 1846, 70 år gamal, sette denne godt utdanna og rikt utrusta vesttelemarkingen seg ned og skreiv ein slags mellomting mellom ein sjølvbiografi og eit rapport til ettertida. Me let Norgaard, som spela ei viktig rolle både i det politiske livet og som oppfinnar og konstruktør, sjølv fortelje:

 

 

Den ældre Brunkeberg kirke befandtes i 1789 saa aldeles forliden, at Almuen som kirkeeiere var nødt til at bygge en ny som fortiden er rummelig nok. Min sal. Fader Saamund Giessund, senere Nordgaarden, paatog sig allene Bestyrelsen av Kirkens oppførelse og vedblev til Kirken var færdig med Maling og alt. Der begyndtes paa Kirken om Vaaren og den blev færdig til Indvielse om Høsten samme Aar. Der vare 8 Tømmermænd og da den vare opptømret bleve de tyende, nemlig Augon Landsværk og Neri Kaasen som forhen havde været Formend for Tømmermandsarbeidet, ligesaa Formænd for Snekkerarbeidet. Der skal ligge et bredt tilnaglet Skiermen over Predikestolen, hvor Arbeidernes Navne ere anførte. Bonden Aslach Nestestue i Vinje malede invendig.

 

Ihvorved undertegnede har boet på Dahlen i Laurdals Prestegjeld siden 1806 agter jeg mig dog som Medlæra av denne Menighed, saasom jeg ere fød på Gaarden Giessund, fik Raamunddalen efter min sal. Fader og derved som oftest ere der, samt haver min Faders Fædre og Beslektede giemt i denne Kirkegaard, ere det som jeg haver en Forkærlighed for Stædet, og derved haver jeg forfærdiget denne Døbefund som jeg skiænker til Kirken. Av mangel paa Oplysning gaar min Stamtavle ikke langt tilbage, Saamund Hachesøn, søn av Hache Huvestad, aflede Saamund Opgaarden som aflede min Fader der sædvanlig kaldtes Saamund Nordgaarden. Min sal. Moder Tone Torjusdatter vare fra Flextveit og fød paa Bilstad i Schafse hvor hun har en mængde Beslæktede. Jeg haver en Broder som fik Nordgaarden, og tyende Søstre, Ane som fik Knut Flextveit og Tone der fik Tor Sporestøl, ere død den siste.

 

Ung reiste jeg til Kiøpenhavn for at lære noget og blandt annet være hos en Englænder der var Manicus og lærte på Academiet at tegne, herved vandt jeg nogen Færdighet i Smidning, Dreining og Giørtlerarbeid, og Grundene i Bygnings- og Maschinvæsenet. Efter min Hjæmkomst blev jeg 1801 antaget av Jacob Aall, eier av Næs Jernværk, som Værksmester mod at saavel denne som hans Broder Niels Aall skulde bekoste Reiser i Utlandet for endmere at Perfectionere mig, som skeede ved Reiser mest i Sverige. 1806 blev jeg færdig med Opførelsen av Uhlefos Saugbrug, og som jeg ikke kunde tiene toe Herrer, bleve det beslutet at jeg fremdeles skulde blive hos herr Niels Aall. Jeg kiøpte da denne Gaard Dahlen og blev andsat med Elvedriften i Vinje og flere Steder. 1814 vare jeg Medlæm av det Overordentlige Storthing som bestemte Norges og Sveriges Forening. Jeg blev da tillige med 6 andre valgt til at reise med Grundloven til Stockholm og der overlevere Hans Maiestæt Kong Carl den 13. hans forhen besvorne Grundlov. Ved Afskieden bleve jeg begavet med en Gulddaase og en Guldmedalie med Hans Maiestæts Portræt paa den ene side og mit Navn indpræget på den anden forat bæres om Halsen i Vestebaandet, dog fulgte en Guldkiede med. Uagtet den gl. Konge vare svag, saa at Carl Johan, Prinsen, maatte besørge det meste, spurgte han mig dog om jeg havde ikke noget ønske at anbringe, men som jeg ikke agtede at søge noget, betakkede for den tiltenkte Naade og gik et par Skridt tilbage. I det samme erindrede jeg at til den Danske Regiering lenge vare forgjeves søgt om Udvidelse av Vrangfos Vasdraget, gik jeg tilbage til Kongen og fortalde ham Sammenhengen hermed og ikke glemte at anføre at det var Schiens 4 Mægtigste Trælasthandlere der erklærede sig herimod, saasom Koncurransen da vilde blive større. Og bad jeg da Hans Maiestæt at naar det Documenter fra det Danske Kanselie kom, han vilde see naadigt til senere sendte Ansøgninger. Han befalede sin opvartende Kammerherre at nedtegne denne Samtale og lovede det undersøgt.

 

Ved min Hjemkomst blev ikke forglemt at sende gientagne Ansøgning og Oplysninger og den 16de April næst efter vare jeg tilligemed 4 andre Medlæmer naadigst befalet at sammentræde til en Komission for at undersøge at face farbar Vrangfos. Men havde Kommisjonen intet kunde giøre saasom Loven bestemmer at Vandløb maa ikke forandres, ligedom at Regieringen afslog et Laan til Forbedringen. Som mest bekiænt med Locale og Skoveierne foreslog jeg en Lænse foran Fosen hvor den ere opført, for succesive at slippe Tømmeret igiennem Trangen, samt ved Supscription at erholde de fornødne Midler til Lænsens Opfør, som succesive skulde tilbagebetales med en Afgift pr Tylft av det giennem Fosen nedflødende Tømmer. Dette Forslag antog mine Medkomissarier som et Forsøg, men giorde sig fast Tanke om at det ikke kunde komme i stand med saa fatige Skoveiere. Jeg reiste selv personlig omkring og fik antegnet det fornødne Beløp, dels i Penger, dels som Tømmer og Jærn, og Lænsen bleve opført under mit spesielle Tilsyn, og det første Flødningspolitireglement utfærdiget, og Driften kom i stand. Man tænker hvilke Fordeele for Skoveierne naar en Tylft Langved betaltes i Kiørsel over Nomeeidet med indtil 6 Riksdaleres Kurant 4 Skill. sp. og 1 Daler i Strømdrift fra Kaarstenen til Nome. Saaledes kom denne Indretning i stand ved disse Tilfældes som vel senere som under saa liberal Regjering havde nok kommet istand, men vel ikke saa hastig.

 

Norge har vundet betydelig ved Foreningen med Sverige og ved sin Grundlov av 1814. Regentene ere humane om endskiønt der ere nogen Splid imellem Statsmakterne. Storthingene bliver mere oplyste, Landet haver Fred, Statsgielden kan betales naar den vil. Handel og Velstand tiltager og Norge ere lykkelig. Men med alt dette udvandrer een Del til De nordamerikanske Stater. Endel av disse beretter at de haver det der godt, andre det modsadte. Regiering saavel som Storthing sørger for Vejenes Forbedring. Hovedveiens Oparbeidelse fra denne Kirke til Guegaarden i Vinje ere nu færdig og Sillejordstranden på vestre Side under Oparbeiding. Disse Anlæg og Utførelse haver sin gode Virkning. Folket lærer at kunde et riktig Anlæg og en vel oparbeidet Vei. Vel ere Amtformandskapet meget knepen med Bevilgninger, der fremvirker halve Forbedringer, derom føie med store Bekostninger maa gientages. Men som Formandskapene endnu maa ansees at være i sin Linde, vil de med Tiden hvorved kommer Erfaring nok udvikle sig deraf. Forøvret ere Formandskapene at ansee som særdeles gavnlige. Ved Pengeomveltningen ere mange kommet tilbage thi de forstod ikke at haandtere en haandfuld Penge uten Værd. Men det vare ikke dette alenest som har sat flere rike Familier tilbage med ein forhøi Levemaade og Likegyldighet har givet Flikkere Plads på deres Gaarde.

 

Schien saavel som andre Byer har nu alt for stor Handelsklasse. De maa forat leve efter nærværende Schich noget høit have flere Prosent. Nue ere her Landhandlere etablerede saa de maa forandre sin Levemaade. Brændevinsdrikken og Produktion vare kommen til en stor Høide her. Ved de senere Anordninger som ved Maadeholdselskaper har dette Onde meget avtaget. Øvrighet og Æmbedsvælde bliver mere indskrenket ved den Monarkiske Regieringsform efter nærværende Grundlov saa at de som synder herimod bliver refsede. Saaledes maa vi norske prise os lychelige ved at bo i et frit Land og under saa liberal Konstitution og Regiering. Kunstflid og Industri formerer seg hver dag her i Landet. Her tales nu om en Jærnbanes oprettelse fra Christiania til Miøssen og Øieren som et Engelsk Selskap vil oprette. Kommer dette igang vil forskiellige Affødinger opstaae, ja maaske en Bane mellem Nordskiø og Schien.

 

Over Løveidet har jeg været med at planlegge et Sluseværk for at faa Seilads fra Schiensfjorden til Nordskiøen der er practicabelt, men Udførelsen stansede av Mangel på Ressurser. Transportveiene til og fra Schien ere meget misserabel, saavel jeg som andre har indgivet Plan til dens Forbedring og har Haap om at dette bliver bevilget. Jeg har i flere Aar bestyret Veiarbeidet og har saaledes nogen Rutine i Faget og har givet Forslag til fleire Veies Omlægning, der venter på de fornødne Ressurser. Som Skoven avtager tilta­ges Agerdyrkningen saa at uagtet Folkemængden forøker sig betydelig tiltrenges mindre Korntilførsel aarlig, og naar den Guldalder kommer at man skiønner mere på Myr, vil Korntilførselen fra Udlandet blive mindre. Kongsberg Sølvverk som Kong Carl Johan reddede fra Salg, drives med Maade og yder Statskassen en aarlig Indtækt av henimod 200 000 Sp. Fiskerterne Nordenfjelds florerer.

Statsindkomsterne bestaar i Told og har sparet os Landskatten i flere Aar. Saaledes kan vi ikke noksom prise vaart Forsyn som lader os leve saa lykkelige Dage. Anderledes har vore forrige Brødre de Danske det. De lever under en Enevoldsregiering og plages med Udgifter. Gud ved hvad Ende det vil tage. Kong Christian 8de ere Regent og Kong Oscar ere vaares. Vi ere fornøide, de Danske ikke saa. Carl Johan ophjalp Norden.

 

Om disse ubetydelige Underretninger i Tidens Længde kunde more Efterkommere av saavel min Familie som venner i Brunkeberg, indlægges disse i Funden og om Gud sparer denne Kirken for Ulykke, vil denne vel sønderslaaes naar en nyere Mode træder istedet.

 

Til nærmere underretning om min Person da bleve jeg gift med min nuværende Hustru Lovise Dorthea, som ere fød paa gaarden Berge ved Gromstad. Hun har foruden nogen som ere døde skienket mig 4 Sønner som nu lever. Den eldste Norvald overlod jeg nedre Raamundalen tilligemed nogle Penge og Indboe. Men han var uheldig idet han forstod ikke at leve, solgte Gaarden og giorde ende på alt.

 

Min anden Sønn Jacob har jeg overladt denne Gaard Dahlen østre som øvre Raamundalen mod at han skal forsørge os nu 70 Aar gamle til vaares Død. De øvrige tyende Sønner Saamund og Christen tog min Hustrus Broder Christen Berge ved Strømmen i Arendal til sig og giorde dem til Sømænd og bestemte eftersom han vare barnløs at de skulde arve ham mod at Jacob skulde beholde den Lod, som kunde falde paa dem efter vaares Død. Berge ere nu død og Thestamentet ere fuldbyrdet idet at de delede Boet imellem sig saa at de ere kommen i god Vei. Jeg tænker at leve min øvrige tid her på Dahlen. Min Søn Jacob ere gift med en Datter av Ole Viestad som ere beslækted i 4de Led med Jacob på min sal. Moders Side.

 

Vi lever et sorgløst og behagelig Liv, min Hustru meget svag av lamhed i den ene Haand og Fot, ere indvortes vel og ere smærtefrie. Jeg derimod karsk og sund, kan arbeide som jeg lyster, har selv forfærdiget denne Fund, ere undertiden ved Anlæg av Kirker og andre Bygninger, hvortil jeg har givet Tegning, tilstede ved Udførelsen. Til slutning nedbeder jeg Guds Velsignelse over Brunkeberg Menighed med Ønske om at de Børn som blir døpt ved dette Fund maae voxe i Gudsfrygt og bære Frugter derav og blive til hæderlige Medborgere.

 

Dahlen, 18de Februari 1846.

Aasmund Nordgaard.

 

********

På avskrifta av dette dokumentet har signaturen T.N. føyd til noko han kallar professor Bergsgårds notater «etter han ha lese dette dok.»:

 

«Deputasjon valgt 17de november for å overbringe kongen grunnloven og valgakten: 1. Christie, ordfører, 2. Nord, 3. Neumann, 4. Nordgaard, 5. Abel, 6. Hegermann, 7. Hagerup. I Abels sygdomsforfall valgtes Knudtsen. Deputasjonen reiste fra Kristiania 29. nov., mottatt av Kongen på rikssalen i Stockholm 14. des., forlot Stockholm 4. jan. 1815, kom til Kristiania 19. ja­nuar. Nordgaard var med i underhandlingskomiteen (10 medl. ) i 1814.»