Utgitt av Cammermeyer 1893

Kilde: Reisehaandbog over Norge


Flaavand , Kviteseidvandet og Bandak

Disse tre Indsøer have en samlet Længde af 68 km. Reguleret Vandstand 72 m. Bandak 27 km2, Kviteseidvandet 9 km2 og Flaavandet 16 km2.
Fra Strengen først et Stykke paa Elven og derefter ud paa Flaavandet (Røirfjorden), hvor straks Kollingene blive synlige. Nordsiden mindre brat end Sydsiden. Tilhøyre Gaarden Aamnes.
Saa over den Bugt, der i Nord gaar ind til Gaarden Kilen, bag hvilken Lifjeldene sees.

Derpaa over til den sondre Side, hvor flere Gaarde ligge. Her stanses ved Bergstø, hvorfra Gaavei over Heien til Lone i Tørdal.
Langs Stranden, furubevokset Nes tilhøyre, ind i Fjaagesund med Gaarden af samme Navn tilvenstre, Østenaa tilhøyre.
Denne brede, bugtede Strøm er 3 km., tildels mellem høie, bratte Bredder, der veksle med Skov og Mark. Farten her tiltalende.

Derefter ud paa Kviteseidvandet, som med sine bratte Bredder har en mørk Karakter, mere storartet end Flaavandet.
Tilvenstre hæve seg Kollingerne, som dog snart forsvinde, og Hornlinuten, tilhøyre Ravnsnuten og Brakandalsnuten, samt Brokefjeldet (1079 m.).

Et Stykke frem sees tilvenstre Kviteseid Hovedkirke og fhv. Præstegaard Der styres paa de fleste Ture, dog ikke i Hurtigruten op under Nordsiden, forbi Bukkøen med Raubergnutens Pyramide ret imod, og saa i stor Sving op til Mundingen af Sundkilen og gjennem den der anbragte Vindebro.

Nu vakkert Landskab. Tilhøyre under den lave Kol, Utsundnuten, Gaarden Utsund, videre forbi alle Gaardens Midsund, med Udsigt over Kviteseid Hovedbygd, den saakaldte Sundbygd, et af de vakreste Landskaber i Telema1ken. Længere oppe Opsund.
Der stanses ved Kviteseid Hotel (Wriedts Hotel; Sundts Privathote1) med Kirkebøen; Sundts Hotel. Vakker Udsigt opover Dalføret, forbi Kviteseid Præstegaard og henimod en Bygd, Dalene.

Nu tilbage ud SundkiIen, gjennem Vindebroen og langs Stranden tilhøyre hen til Spjotsod (med Færgested) (Kvarter hos Larsen). hvor der lægges til paa Sydsiden ved Smedodden, ikke langt fra Kviteseid Hovedkirke. I den hurtigste Rute styres direkte hertil.

Nu ind paa Skarprudstrømmen (6 km. lang), hvor tilvenstre oppe i Fjeldet den glatte Fjeldside, Siorskogsvaene. Strommen bred, med vekslende Omgivelser, snart frodig Skov, snart dyrkede Marker.
Mellem Gaarden Skarprud (tilhøyre) og Pladsen Steinkaasodden (tilvenstre) indsnævres Løbet, og Strømmen bliver her stridere; hvorefter man kommer ud paa Bandak, den mest storartede af de tre Indsøer, med vild Fjeldnatur, i formindsket Maalestok en Gjentage1se af Naturen i Bergens Stift.

Fjeldsiderne dækkes i stor Udstrækning af mægtige Urer, især fremtrædende i det østlige Parti. Først forbi den lille Bandaksø (ti1venstre), der er skovbevokset, med Enge paa Østspidsen, langs Stranden hen til Apalstaa (kort Vei over til Kirkebøen). Lier sees opover Vandet i hele dets Længde; brattere Fjelde paa Nordsiden; Sydsiden skraaner mere jævnt opover.

Paa den sidste nede i Stranden en Hule, Futehullet, saa kaldet, fordi en Foged har benyttet den til Iskjælder, og op for denne den smaastenede Ur, der skal kaldes Uren smaa, og Fjeldtoppen Kassen; derpaa tilvenstre en eiendommelig Formation, kaldet St. Olafs Skib.

Dampskibet styres langs den bratte Nordside; mod Venstre høie, ofte snedækte Fjelde i Mo, der grænse mod Sætersdalen.
Snart aabner sig Udsigt tilhøyre til den lunt beliggende Bygd i Laardal, med dens venlige, hvide Huse, medens det paa Sydsiden grønnes i Bandakslierne. Skibet stanser ved Triset. Benet Bakkes Hotel, meget godt. Henrivende Beliggenhed; vakre Træer og Frugthaver; minder om Bergens Stift.

Vraavand og Nisservand
Bandaksli byder kun tarveligt Kvarter. Den egentlige Station er paa Midgaarden (5 km.) ovenfor Bakken ; men der faaes nu ogsaa Hest paa Bandaksli. Bandakslierne storartet Veianlæg, med ialt 14 Slynger, hvoraf 1 Knude. En Fodgjænger kan skyde Gjenvei mellem Slyngene.
Under Opstigningen (Skov) Udsigt over mod Laardal og østover Bandak. Paa Høiden fladlændt.
Tilhøyre Sidevei til Skafsaa og senere hen en anden til Aamdals Kobberværk.
Længere frem daarlig Sidevei tilvenstre til Vraaliosen, 10 km., hvor Kvarter ved Vraavandets Østende.
Elven falder her ud i Vandet med en liden Foss. Naturen ganske pen. Hotel, væsentlig beregnet paa faste Sommergjæster, under Bygning 1892.

Lille Rjukan er en Fos i denne Elv ovenfor Vraavandet, nedenfor Skrevandet. Man tager af til denne fra Hovedveien tilvenstre i S. for Veien til Aamdals Værk og kommer derhen paa en Skovsti (15—20 Min.). Fossen vakker, men ikke høi.

Fra Vraali begynder Dampskibsruten til Tveitsund (68 km. i 5 Timer, Kr. 2.40).
Norges Comm., R. 477. Om Baad maa akkorderes.

Vraavandet, 245 m., 16 km., 19 km2, er ved en Sluse sat i Forbindelse med Nisser, 40 m., 36 km., 74 km2

Fra Vraali først forbi de velbebyggede Gaarde Vråa paa Sydsiden og Ormtveit paa Nordsiden.
Vandet indsnævres for siden atter at udvides. Østover blive Fjeldene høiere, især paa Nordsiden. Fjeldsiderne skovklædte, især mod Nord (1 1/4 T.); i Enden af Vraavandet tilhøyre høit, nøgent Fjeld; forbi Vraadal Kirke.

Derpaa ind i Elven, hvor en Sluse i et Fald paa 2 m.; videre paa den brede Elv, der paa et Par Steder udvides til smaa Søer, men ogsaa af og til indknibes, forbi store Gaarde ud paa den nordvestre Bugt af det store Vand.
Nisser, mellem flere skovbegroede Øer, til Anløbsstedet (l 3/4 T.) Eidstaa, og lige ved dette Strand; kun Reserveheste. Vei fra Eidstaa til Strand. Paa Øen ligger Vraadal Sanatorium.

Fra Strand til Kirkebøen. Svag og jævn Stigning gjennem Skov op til Høiden (25 Min.) af Kviteseidheien, hvor fladt. Saa udover i store Slyngninger, som Fodgjængere kunne afkorte ad Gangstier. Udsigten vakker, men ikke særdeles omfattende til nogen Side. Forbi Gaarden Kviteseid (Hovedkirken i Nærheden, men ikke synlig fra Veien) til (1 T.) Sundet, hvor sættes
over til Spjotsod. Herfrå 15 Min. langs Kviteseidvandet indtil Vindebroen ved det smale Sund, hvorfra Sundkilen gaar op. Saa 15 Min. langs denne, og derpaa ved Utsund ind i Bygden forbi Midsundgaardene; efter nye 15 Min. faaes Kilen atter i Sigte, men man kommer ikke ned til den før ved Kirkebøen, 14 km. (Kviteseid Hotel.)
Den hele Vei smuk, og Stykket fra Spjotsod let. Kirkebøen ligger tilvenstre nedenfor Hovedveien, lige ved Dampskibsbryggen.
Vei langs Nisser. Paa Østsiden af dette Vand, i dets umiddelbare Nærhed, fører en Chaussee fra Strand med Udsigt over Vandet og dets talrige Øer, samt mod Venstre opover Vraavandets Dalføre, til Drang(6 km.) hvor tilvenstre Vei til Drangedal og Kragerø. Videre til Vik, 18 km.; siden forbi Nissedals Hovedkirke (5 km.) og derfra videre til Tveitstaa, 22 km., ved Nidelvens Udløb af Nisser. Her fra Vei til Tvedestrand og Arendal

Fra Eidstaa sees nedover Nisser, der omgives af Fjelde, som ere høiere end omkring Vraavandet; mellem Øer ud paa selve det brede Vand, der med sin store Flade og bratte Fjeldvægge har et vildt, trist Udseende. Vinden har her, selv om Sommeren, stor Magt. I den nordlige Del bratte, høie Fjelde; paa Vestsiden blant annet Hægefjeldet (1053 m.), der rager i Veiret aldeles nøgent og meget iøinefaldende. Til dette gaar der ind en liden Bugt, i hvis Bund ved Horgelvens Udløb ligger Horgevik.

Videre frem anløbes forskjellige Steder paa begge Sider. Paa Østsiden gaar Dampskibet ind rundt Flesodden til Nordbøgrenden, en større Bygd under Vardefjeldet. Her en Brygge bag en Holme med nogle lave Træer. — Videre langs Østsiden (venstre Bred), der har forholdsvis mange Gaarde, i Modsætning til de nøgne Bredder paa den anden Side. Forbi to langt frem springende Odder; overfor den sidste af disse en lignende paa Vestsiden, om hvilken ind til Fjone, der ligger paa en venlig, flad Strand under et brat Fjeld.